Flere beboere på Skovvænget/Brombærvej føler sig i klemme i Domeas store genhusnings-projekt. Deres blokke skal rives ned eller renoveres, og de er blevet tilbudt større og dyrere boliger andre steder, som de ikke har råd til at betale, fortæller de tre beboere Frank, Charlotte og Thomas til avisen.
HADERSLEV: - Jeg har mit liv heroppe og vil dø her i Sydbyen, fastslår Frank Iversen.

- - Hvad Fanden skal jeg i Vojens? Ja, undskyld, jeg spørger.
-
Skovvænget/Brombærvej har indtil 2018 været præget af nedslidte bebyggelser og sociale udfordringer, og det har været svært at leje alle boliger ud.
Boligafdelingen, som er en del af Haderslev Boligselskab, skal derfor undergå en forvandling for omkring en halv milliard kroner, der skal fremtidssikre og give et løft til området, både bygningsfysisk og socialt.
Hidtil har boligafdelingen bestået af 342 boliger, der er opført i årene 1967-76
En del af boligerne rives ned, og området skifter navn til Skovbærparken.
Domea genhuser i etaper som renoveringssagen skrider frem.
Når projektet er afsluttet i 2021, består afdelingen af 245 attraktive boliger.Det er blandt andet 35 nybyggede rækkehuse, der skal tiltrække børnefamilierne og dermed sikre en bredere beboersammensætning.
Snart må han flytte ud af sin 2. værelses lejlighed på Skovvænget 52.
Blokken, han har boet i de seneste fire år, skal renoveres.
Andre blokke i afdelingen skal rives ned, og der skal bygges 35 nye rækkehuse, for Haderslev Boligselskab/Domea vil gøre det mere attraktivt for børnefamilier at bo i området. Frank er bare ked af det.
Han er opsagt, og hans største ønske om at blive genhuset i en tilsvarende lejlighed i boligområdet er ikke blevet imødekommet, fortæller han.
- Først fik jeg at vide, at jeg kunne flytte direkte ind i en ny-renoveret to-værelses i én af de andre blokke i sommeren 2020. Men tre måneder senere er bøtten vendt, og nu kan det pludselig ikke længere lade sig gøre, fordi man åbenbart har lavet nogle fejl-kalkulationer, fortæller Frank.
Efterfølgende har han fået flere genhusnings-tilbud fra boligselskabet, som han føler er alt andet end tilsvarende den lejlighed, han har i dag.
Han er fleksjobber og bor alene.
- Jeg er blevet tilbudt både tre-værelses og fire-værelses lejligheder i Braineparken, på Møllepladsen i Haderslev og i Vojens sågar. jeg har hverken brug eller råd til så store lejligheder. Mit eneste ønske er at få en tilsvarende lejlighed her i området, siger Frank Iversen.
Den uvisse boligsituation påvirker humøret.
- Man bliver jo skør i hovedet over at gå og tænke på det. Det er et kæmpe dilemma, vi står i. Hvorfor kan jeg ikke få lov at blive boende her, hvor jeg har min trivsel, mine venner og min gamle mor? Er det fordi, at de vil af med os, at vi får alle mulige tilbud om store lejligheder, som vi ikke har råd til, spørger Frank.
-Hvad skal jeg i Vojens?
Pensionist Charlotte Augustenborg vil heller ikke andre steder hen.
Det gør ondt at tænke på, at hun måske snart bliver nødt til at flytte fra Skovvænget.
Hun har boet i den samme 3. værelses lejlighed på 2. sal i 35 år.
Nu vil hun gerne have en lejlighed i stuen i én af de blokke, der allerede er blevet renoveret med nyt køkken og bad.
- Jeg blev først så glad, da boligkontoret sagde, at jeg stod i første række til en lejlighed, fordi jeg har været medlem i så mange år. Men pludselig så vender hele bøtten, og så kan jeg komme til Vojens og bo. Hvad Fanden skal jeg i Vojens? Ja, undskyld, jeg spørger. Hvorfor må vi ikke blive boende her, hvor vi har det godt og hinanden, spørger Charlotte Augustenborg.
Hun skal være ude af sin lejlighed til april.
- Jeg er konfus og spekulerer hele tiden på, hvad der skal blive af mig, siger hun.
Dyrere lejlighed æder madbudget
Thomas Muus på Brombærvej 31 spekulerer også på, hvad der skal blive af ham.
Han har to børn og bor på 10. år i en 3. værelses lejlighed, som han er glad for.
Nu skal blokken rives ned, for der skal bygges rækkehuse.
- Jeg får jo aldrig råd til at bo i et rækkehus til 9.000-10.000 kroner i husleje om måneden. Boligselskabet vil have nogle nye indbyggere herned, og det er fint nok. Men hvad med os, der allerede bor her og er glade for det, spørger Thomas. Han er førtidspensioneret på grund af mén efter en alvorlig ulykke, hvor han blev kørt ned og lagt i koma.
Men han er en fighter. Det gør ham vred, at han og hans venner ikke har fået tilbudt boliger, som de føler, at de har råd til at sige ja til.
- Allerede, da de begyndte at snakke om det her ombygnings-projekt for tre år siden, kunne jeg se, at der ville blive et boligproblem, fordi man fjerner en masse 2. og 3. værelsers lejligheder. Vi beboere fik lovning på, at indskud blev flyttet med over i de nye lejligheder, og vi kunne få flyttehjælp. Problemet er, at vi ikke fik papir på det dengang, fortæller Thomas.
Han er blandt andet blevet tilbudt en lejlighed i én af de blokke, der allerede er renoveret.
- Problemet er, at den lejlighed koster 1.400 kroner mere om måneden, end den jeg har i dag. Det beløb er det meste af mit madbudget, fortæller Thomas.
Han har efterfølgende sagt nej til flere tilbud om genhusning
- De lejligheder, jeg bliver tilbudt, bliver dyrere og dyrere. Jeg er blevet tilbudt en 5. værelses lejlighed heroppe, og det har jeg slet ikke råd til, for det er stramt nok med budgettet i forvejen, konstaterer Thomas og ryster på hovedet.
Hans situation er yderligere kompliceret af, at han ikke kan få overflyttet sit indskud til et nyt lejemål, fordi han i sin tid har fået et indskudslån af kommunen.
- Selv om pengene er betalt tilbage, så skal jeg alligevel betale indskud til en ny lejlighed, og flyttehjælp er der heller ikke noget af. Nu får vi bare nogle flyttekasser, og så kan vi selv ordne det, fortæller Thomas.
Ja, lige nu virker bolig-situationen temmelig uoverskuelig for Thomas, Charlotte og Frank, men de kæmper, for de vil leve og dø i Sydbyen.