Lørdag er der brug for en masse søde børn, der vil råbe så højt, at julemanden står op af sengen.
HADERSLEV: Julestemningen breder sig så småt i byens gader, og det betyder at der snart også er julemandsvækning til glæde for byens børn og barnlige sjæle.
I år vil nissemor stå klar med nøglerne til julemandens hus, og byens borgmester vil traditionen tro hjælpe med at kalde julemanden frem i vinduet på lørdag den 30. november.Der er aktiviteter på Torvet fra kl. 9.30, og kl. 11 skal julemanden vækkes.
Borgmester H.P. Geil glæder sig også.
- Det er jo en af de vigtigste begivenheder hvert år og den dato som jeg først krydser af i kalenderen, oplyser H.P. Geil i en pressemeddelelse:
- Så vi skal nok få julemanden vækket og tændt det store juletræ, slutter borgmesteren.Det er i år 25. gang at byens julemand bliver vækket på Torvet.
Alle gange er det Birger Hansen, som har lagt hus til vækningen.
- Det er en begivenhed som jeg gerne vil bakke op om. Det er fantastisk at se den opbakning, som der hvert år er til julemandsvækningen. Når man står og ser ud over den storefolkemængde, så bliver man lidt stolt, siger Birger Hansen fra julemandens hus på Torvet.